Webbureau med kant og holdning
DIGITAL STRATEGI   VÆRKTØJER   KUNDER   OM WEBBUREAUET   KONTAKT

Det med småt, som næsten ingen læser.

 

Licensbetingelser Umbraco CMS.

Her kan du læse licensbetingelserne for Umbraco CMS, som er gældende for alle vores abonnementsaftaler, med mindre andet skriftligt er aftalt.

GENERELT

Som kunde (herefter benævnt KUNDEN) hos easynet ApS indgår KUNDEN nærværende aftale med:


easynet ApS (herefter benævnt EASYNET)
Danmarksvej 26
DK-8660 SKANDERBORG
CVR-nr.: 27763642

Aftalen omfatter og fastlægger betingelserne for:

  1. Hostingen af kundens hjemmeside

  2. Supportaftale på Umbraco CMS

  3. Regler for domænenavn(e)

  4. Sikkerhed

  5. Pris og betaling

  6. Opsigelse

  7. Ansvarsbegrænsning

  8. Behandling af persondata

  9. Kommunikation mellem parterne

  10. Værneting og lovvalg

Den konkrete specifikation af abonnementet i forhold til hosting, supportaftale og domænenavn(e) fremgår af abonnementsaftalen, som dermed definerer de ydelser, der er omfattet af denne aftale. I tilfælde af ændringer i sammensætningen af ydelser udarbejdes en ny abonnementsaftale, som erstatter den tidligere. Bestemmelserne i denne aftale vil så automatisk dække alle ydelser i den nye abonnementsaftale.

Med ”Umbraco CMS” menes den applikation, som stilles til rådighed for KUNDEN og som KUNDENS løsning er bygget på. Som udgangspunkt installeres applikationen på et af EASYNET anvist webhotel.

Med ”hostingen” menes lejen af det webhotel på Internettet, hvorfra Umbraco CMS afvikles og hvor KUNDENS hjemmeside rent fysisk ligger.

”Abonnement” er den samlede betegnelse i denne aftale for dels hostingen af Umbraco CMS og KUNDENS hjemmeside og dels en eventuelt supportaftale samt domæneafgift for KUNDENS domæne(r).

Med ”kundens hjemmeside” menes de sider og deres indhold i form af tekst, billeder, dokumenter, kode m.v., som KUNDEN har gjort tilgængelige på Internettet – både via Umbraco CMS og på anden vis.

Med ”kunden” menes den person eller virksomhed, som indgår nærværende aftale med EASYNET jf. kontaktoplysningerne på abonnementsaftalen.

Med ”brugeren” menes kunden eller en hvilken som helst person, som af KUNDEN er bemyndiget til at benytte KUNDENS Umbraco CMS på de i denne aftale anførte betingelser.

Med denne aftale overdrages KUNDEN ret til at bruge Umbraco CMS.

Aftalen kører på abonnementsbasis med mulighed for fornyelse og med en abonnementsperiode på 12 måneder. Efter udløbet af det første abonnementsår binder parterne i denne kontrakt sig automatisk til en ny 12-måneders periode i henhold til gældende betingelser, medmindre abonnementet er behørigt opsagt, jf. punkt 6.1.

YDELSERNE

 
2.1 LICENS PÅ UMBRACO CMS
Umbraco CMS er en gratis, open source, internetbaseret software, der består af en række komponenter, som i kundens løsning kan være tilpasset i mere eller mindre grad.
 
Umbraco CMS softwaren er stillet til rådighed som den forefindes på det aktuelle tidspunkt, hvor softwaren nedtages og sættes op på kundens webhotel. Der gives ingen garantier på softwaren af nogen art, hverken eksplicitte eller implicitte. Dette inkluderer men er ikke begrænset til garantier om omsætning, egnethed til et specifikt formål og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Hverken udviklere eller ophavsrettigshavere bag Umbraco CMS kan holdes ansvarlige for krav, skade eller skyld af nogen art som følge af anvendelse eller brug af Umbraco CMS software. Der henvises i øvrigt til de gældende betingelser for Umbraco CMS.
 
EASYNET er ikke forpligtet til at rette fejl i Umbraco CMS af nogen art, herunder men ikke begrænset til fejl som følge af forkert brug fra kundens eller brugernes side, udefra kommende virus, ændring eller integration af softwaren, nye systemopdateringer af Umbraco CMS eller udbedring af sikkerhedshuller.
 
Alle sådanne rettelser vil ligeledes være forbundet med betaling efter forbrugt tid. 
 
2.2 HOSTING
Hostingen omfatter driften af det webhotel, hvor Umbraco CMS og kundens hjemmeside ligger rent fysisk.
 
2.3 SUPPORTAFTALE
Supportaftalen giver kunden og brugere hos kunden adgang til GRATIS support pr. telefon og e-mail inden for EASYNET’s normale åbningstider. Supporten omfatter hjælp til at bruge det konkrete system, som ligger til grund for projektets løsning. Supporten omfatter også hjælp til at udføre mindre og enkeltstående rettelser eller tilføjelser til løsningen, som ikke overstiger 15 minutter. 
 
Der ydes som udgangspunkt IKKE support på opsætning, brug eller fejlfinding af e-mail systemer, når det drejer sig om opsætning, brug eller fejl på tredjepartssoftware hos kunden. Det være sig e-mail software, opsætning på smartphones eller tablet og lignende opgaver. 
 
Ved rettelser, tilføjelser eller opgaver, som ikke er omfattet af supportaftalen, vil den enkelte medarbejder ved EASYNET fremsende konkret tilbud eller timeestimat på løsningen pr. mail. Med en supportaftale vil kunden have adgang til en særlig fordelagtig timepris for betalte supportopgaver. Den særlige timesats for supportopgaver gælder kun, hvis opgaven ikke overstiger 10 timer samlet. Den særlige timepris er beregnet som en rabat på 15 procent på den til enhver tid gældende timepris hos EASYNET.  
 
Prisen for supportaftalen fastsættes af EASYNET og vil afhænge af løsningens funktionalitet, kompleksitet og de anvendte systemer. Hvis en løsning udbygges med ny funktionalitet eller andre tilføjelser, så kan EASYNET i forbindelse med tilbuddet eller ordrebekræftelsen på samme varsle en stigning i prisen for supportaftalen. 
 
Supportaftalen dækker ikke tid forbrugt på fejlsøgning og fejlretning, som kan henføres til KUNDENS egne systemer eller tredjepartssystemer, som KUNDENS løsning er integreret med. Tid forbrugt på fejlsøgning og fejlretning vil blive faktureret efter forbrugt tid og uden forudgående fremsendelse af estimat eller tilbud. 
 
Hvis der ikke er indgået en supportaftale som en del af den samlede abonnementsaftale, så vil alle henvendelser af supportmæssig karakter blive faktureret efter forbrugt tid til vores normale timepris. 
 
2.4 DOMÆNENAVNE
Hvis ydelserne omfatter domænenavn(e) forpligter EASYNET sig til at varetage ansøgningsprocessen vedrørende domæneregistreringen hurtigt og professionelt. Kunden kan reservere eller bruge domænenavnet i forbindelse med e-mail, internet- og andre services, hvor et domænenavn er påkrævet.
 
I øvrigt henvises til de relevante top level domæne registratorers regler for benyttelse af domænenavne (i Danmark er det DK Hostmaster).

KUNDENS FORPLIGTELSER

 
Kunden er eneansvarlig for rigtigheden af de afgivne oplysninger. Dersom der forsætligt eller groft uagtsomt afgives ukorrekte kontraktoplysninger, uanset om det er navnet, kontaktpersonen, forretningsadressen, postadressen, e-mail etc. har EASYNET ret til at slette ordren.
 
3.1 KUNDENS HJEMMESIDE
Kunden er eneansvarlig for enhver oplysning eller ethvert materiale, der er indført og offentliggjort på kundens hjemmeside. Kunden har ejendomsretten og immaterielle rettigheder til det materiale, som kunden eller brugeren offentliggør på kundens hjemmeside via Umbraco CMS.
 
Det indhold der offentliggøres på eller henvises til fra kundens hjemmeside skal overholde dansk lov, loven i det eller de lande, hvor kunden har permanent virksomhed eller hjemsted og loven i de lande til hvilke indholdet er rettet eller beregnet.
 
Selv om EASYNET ikke systematisk overvåger eller udøver redaktionel kontrol med indholdet af kundernes hjemmesider, forbeholder EASYNET sig retten til at fjerne eventuelle links til tredjemands hjemmesider eller andet indhold, som EASYNET med rimelighed kan mene krænker/overtræder nogen lovgivning eller tredjepartsrettigheder, uanset arten, eller som på anden måde udsætter eller potentielt udsætter EASYNET for civilretligt eller strafferetligt ansvar, vira eller andre skadelige elementer.
 
Kunden er ansvarlig for opnåelse af alle licenser og tilladelser fra offentlige myndigheder m.fl., der er nødvendige for kundens indhold på hjemmesiden.
 
3.2 HOSTING
Hvis den samlede lagerplads som indholdet af kundens hjemmeside fylder på webhotellet, overstiger den tildelte mængde lagerplads med mere end 10% i en periode på en måned og målt i megabytes, skal EASYNET sende en påmindelse pr. e-mail til kunden og anmode om, at kunden fjerner indholdet eller opgraderer til en løsning med mere lagerplads.
 
Dersom kunden ikke efterkommer anmodningen, kan EASYNET opgradere kunden til en mere passende løsning uden at indhente kundens accept og fremsende faktura for meromkostningerne herved eller alternativt vælge at ophæve nærværende aftale uden yderligere varsel. Kunden skal i tilfælde af, at det bliver aktuelt, derefter opfylde de betingelser, der er angivet for den nye løsning.
 
Dersom indholdet af kundens hjemmeside regelmæssigt genererer mere servertrafik end EASYNET finder det acceptabelt, skal EASYNET sende en påmindelse pr. e-mail til kunden, i hvilken kunden anmodes om at fjerne indholdet eller opgradere til en mere passende løsning. Dersom kunden ikke retter sig efter denne påmindelse, forbeholder EASYNET sig retten til at ophæve nærværende aftale uden yderligere varsel.
 
De nødvendige specifikationer for lagerplads i forbindelse med hostingen fremgår af abonnementsaftalen. 
 
3.3 DOMÆNENAVN
Kunden er eneansvarlig for rigtigheden af de afgivne oplysninger, og dersom der afgives ukorrekte kontaktoplysninger, vil EASYNET slette bestillingen eller flytningen af domænenavnet.
 
Det er kundens ansvar og risiko, at ansøgningen om ibrugtagning af et domænenavn er i overensstemmelse med den relevante top level domæne registrators navnepolitik til enhver tid.
 
Det er kundens ansvar og risiko at sikre sig, at registreringen eller brugen af det relevante domænenavn ikke krænker andres immaterielle rettigheder eller ejendomsrettigheder.
 
Kunden er forpligtet til at undersøge, om domænet faktisk er registreret, selv efter fremsendelse af en ordre, og i hvert fald før han pådrager sig udgifter for serviceydelser eller produkter, der direkte refererer til eller forventes at blive relateret til domænenavnet.
 
EASYNET er ikke ansvarlig for tab, krav eller skadeserstatning, som kunne være undgået, dersom denne forpligtelse var blevet opfyldt.
 
Ved at indsende ansøgning om registrering af domænenavn til EASYNET, accepterer kunden indsamling og behandling af data i forbindelse med den offentlige forespørgselsbaserede ”Whois”-oplysning, for eks. kundenavn, postadresse, e-mailadresse, fax, telefonnummer, etc. på kunden selv, på den tekniske kontaktperson og på den administrative kontaktperson.

SIKKERHED

 

Brugerne modtager et brugernavn og tilhørende adgangskode, der anvendes som en sikkerhedsmekanisme, når man logger sig på Umbraco CMS. EASYNET er berettiget til at bruge software, der bekræfter brugernavn og adgangskode. Alle bruger- og adgangskoder, der tildeles kunden eller oprettes af kunden er alene kundens ansvar og kunden skal behandle alle sådanne adgangskoder som fortrolige og sørge for sikkerhedsforanstaltninger for at hindre, at ikke autoriserede personer får adgang hertil.

EASYNET foretager ingen selvstændig løbende backup af kundens hjemmeside eller Umbraco CMS løsning, men vores hostingpartner ZITCOM A/S foretager daglig backup af det samlede indhold på webhotellet, som gemmes i 21 dage.

Kunden er ansvarlig for at tage backup på alle filer, herunder men ikke begrænset til billeder, dokumenter m.v., der offentliggøres på kundens Umbraco CMS samt at lagre denne backup på et sikkert sted. Arbejde med at genskabe data fra backup hos webhotellet vil blive faktureret efter forbrugt tid.

EASYNET er i intet tilfælde ansvarlig for krav, baseret på tab der kunne være undgået, dersom kunden havde taget og lagret backup filer i henhold til nærværende aftale.

PRIS OG BETALING

 
Betaling for det løbende abonnement sker til betalingsbetingelserne netto kontant 8 dage. Hvis betaling forsinkes pålægges renter på 1% af det forfaldne beløb for hver påbegyndt måned.
 
EASYNET forbeholder sig retten til at udligne abonnementsperioder, hvis kunden efter oprettelse af abonnementsaftalen vælger at udbygge med ekstra tilvalg på et senere tidspunkt. Udligningen vil ske til den oprindelige abonnementsperiode.
 
Prisændringer på EASYNET’s ydelser skal varsles minimum 3 måneders forud for prisændringens ikrafttræden. Den enkelte prisændring kan ikke overstige 5 procent, og der kan maksimalt foretages prisændringer én gang årligt. Dersom kunden ikke kan acceptere de reviderede priser, kan han opsige aftalen med en måneds forudgående varsel inden en måned efter at have modtaget meddelelse om den ændrede prisfastsættelse. Dette påvirker ikke kundens forpligtelse til at betale i overensstemmelse med de gamle betingelser og for den resterende periode indtil udløbsdatoen.
 
Alle priser er eksklusive offentlige skatter og afgifter. Hvis der efter aftalens indgåelse fremkommer ændringer i skatter/afgifter, kan EASYNET vælge at forhøje abonnementsprisen for den igangværende periode, således at EASYNET holdes skadesløs.
 
Såfremt der ikke er sket betaling senest 10 dage efter at påkrav om forfalden betaling er fremsendt, vil det medføre lukning af kundens Umbraco CMS, hvorefter alt indhold i kundens system vil blive slettet. Hvis aftalen omfatter domænereservation eller administration af domænet vil meddelelse om sletningen blive tilsendt den relevante top level domæne registrator.
 
Hver aftaleperiode har en varighed på 12 måneder og vil blive faktureret forud. Prisen for det samlede abonnement afhænger af konfigurationen af kundens specifikke løsning (se abonnementsaftalen).
 
Eventuelle rabatter kan bortfalde eller blive reduceret, hvis der sker ændringer i konfigurationen af KUNDENS løsning.

OPSIGELSE, OVERDRAGELSE / FLYTNING

 

6.1 OPSIGELSE
Ved misligholdelse af nærværende aftale kan EASYNET opsige nærværende aftale med tre måneders skriftlig varsel til kunden. I så tilfælde vil der ske refusion af ikke forbrugt abonnement.

KUNDEN kan opsige nærværende aftale helt eller delvist indtil 1 måned før udløbet af abonnementsperioden. Udløbsdatoen fremgår af abonnementsaftalen. Alle aftaler udløber den sidste dag i en måned og skal således opsiges senest den sidste dag i måneden før for at være rettidig.

Opsigelse efter denne dato medfører, at en ny 12 måneders abonnementsperiode træder i kraft.

KUNDEN skal skriftligt fremsende en opsigelse til EASYNET på adressen:

EASYNET ApS
Danmarksvej 26
DK-8660 Skanderborg

eller via mail til info@easynet.dk. Vi vil inden 5 hverdage sende bekræftelse på opsigelsen retur via mail.

Ved lukning eller opsigelse af aftalen kan alle filer lagret af KUNDEN via Umbraco CMS trækkes ud og leveres på elektronisk form, hvis KUNDEN ønsker det. Hvis aftalen omfatter domænenavn(e), vil en meddelelse om sletningen blive sendt til domænets top level registrator (i Danmark DK Hostmaster).

Al øvrigt indlagt indhold på KUNDENS hjemmeside skal kunden selv for egen regning sørge for at tage backup af.

6.2 OVERDRAGELSE/FLYTNING
KUNDEN kan ikke overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende aftale uden EASYNET’s skriftlige tilladelse.

EASYNET er berettiget til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale uden accept fra KUNDEN.

KUNDEN er eneste rettighedshaver til det tildelte domænenavn og kan frit overdrage domænenavnet.

KUNDEN har ret til at flytte Umbraco CMS softwaren og domænenavne til et andet webhotel, men hæfter for påløbne omkostninger indtil udløbet af den aktuelle abonnementsperiode.

Det er ikke tilladt at videresælge plads eller funktionalitet fra Umbraco CMS uden skriftlig tilladelse fra EASYNET.

ANSVARSBEGRÆNSNING

 

KUNDEN accepterer at holde EASYNET skadesløs i forbindelse med et eventuelt krav, som tredjemand måtte rejse over for EASYNET på grundlag af indholdet på KUNDENS hjemmeside, eller på grundlag af registreringen af et domænenavn.

EASYNET kan ikke holdes ansvarlig, hvis brugere af Internettet og KUNDENS hjemmeside – bevidst eller ubevidst – får adgang til KUNDENS eller brugerens dataressourcer og afbryder eller hindrer informationsstrømmen.

EASYNET er under ingen omstændigheder erstatningspligtig over for KUNDEN eller tredjemand, hverken efter erstatningsretten indenfor eller udenfor kontrakt eller på anden måde, for nogen form for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til tab af indtjening, omsætning, goodwill, forventede besparelser, tab af data, eller for noget som helst økonomisk tab, konkret dokumenterede tab, hændelige tab eller drifts-/følgetab, uanset hvordan det måtte opstå i relation til brugen af de i denne aftale omfattede ydelser.

EASYNET’s erstatningsansvar er i øvrigt begrænset til og kan aldrig overstige kr. 20.000.

EASYNET kan ikke gøres ansvarlig for, at serveren hvortil KUNDEN har adgang, eller kommunikation mellem KUNDEN og EASYNET, eller kommunikation i øvrigt, er befængt med vira eller andre skadelige elementer.

Denne aftale udgør hele aftalen mellem parterne i forbindelse med abonnementet på Umbraco CMS, og den erstatter alle tidligere eller samtidige, skriftlige såvel som mundtlige, aftaler i forhold til denne aftales område. Ingen ændring eller modifikation til denne aftale er bindende medmindre den er skriftlig og underskrevet af en hertil autoriseret repræsentant fra EASYNET.

EASYNET kan ikke holdes ansvarlig for nødvendige tilpasninger af KUNDENS løsning som følge af teknologiske ændringer, nye platforme, ændringer i browserteknologi, lovmæssige krav til KUNDENS løsning eller andre ændringer af tilsvarende art.  

7.1 FORCE MAJEURE
Hvis kontraktens gennemførelse helt eller delvist hindres eller i væsentlig grad vanskeliggøres af omstændigheder uden for parternes kontrol, suspenderes parternes forpligtelser i det omfang, det er relevant i betragtning af omstændighederne og så længe disse omstændigheder vedvarer. Sådanne omstændigheder omfatter, men er ikke begrænset til, strejke, lockout, telekommunikationsfejl og andre omstændigheder, der vil blive klassificeret som force majeure.

PERSONDATAPOLITIK

 
Som kunde hos EASYNET accepterer du, at vi som dataansvarlig indsamler og registrerer nødvendige persondata om de brugere, der har indgået abonnementsaftalen og/eller har adgang til KUNDENS løsning. 
 
8.1 HVILKE PERSONDATA BEHANDLER VI?
Vi har opdelt data i to overordnede kategorier. Når en bruger anvender KUNDENS løsning indsamler vi generelle data via cookies og logging. Disse oplysninger omfatter din IP-adresse, den anvendte platform og browser samt dato og tidspunkter for login. Formålet med registrering af de generelle data er at gøre vores fejlsøgning og afhjælpning af fejl bedre og hurtigere. 
 
Vi indsamler og behandler også persondata på brugerne og KUNDEN i det tilfælde der er tale om personligt ejede virksomheder, foreninger eller lignende. Disse oplysninger omfatter navn, eventuel stilling, telefonnummer, mobilnummer og e-mail adresse. Formålet med behandlingen af disse persondata er EASYNETS legitime interesse i at skabe og opretholde EASYNETS forretningsmæssige forbindelse til KUNDEN og KUNDENS brugere. 
 
8.2 VIDEREGIVELSE AF PERSONDATA
Som udgangspunkt videregiver vi ikke brugernes personoplysninger til andre, medmindre lovgivningen kræver det eller tillader det. 
 
Vi anvender eksterne virksomheder som underleverandører for at kunne drive EASYNET og levere vores ydelser til KUNDEN og KUNDENS brugere bedst muligt. Disse underleverandører kaldes underdatabehandlere og behandler i visse tilfælde dine personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os, men kun efter vores instrukser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.
 
8.3 LAGRING AF PERSONDATA
Vi sørger løbende for at slette persondata på KUNDEN og KUNDENS brugere, når de ikke længere er relevante for de formål, som vi har indsamlet dem til. Eksempelvis opbevarer vi persondata så længe KUNDEN har en aktiv løsning, der er hosted eller supporteret af EASYNET. . 
 
Vi beholder dog persondata i det omfang lovgivningen kræver det, som det eksempelvis er tilfældet med bogføringsdata omfattet af bogføringsloven.  
 
8.4 RET TIL INDSIGT OG BERIGTIGELSE
Hvis vi har registreret persondata om dig som bruger hos KUNDEN eller andre brugere hos KUNDEN, så har du som registreret en række rettigheder, som vi kan hjælpe dig med at gøre brug af. Dine rettigheder omfatter:  
  • Du har ret til at få indsigt i, hvilke persondata vi behandler om dig, med hvilke formål vi behandler oplysningerne, og om vi videregiver persondata til andre.
  • Du har ret til at få berigtiget urigtige persondata om dig.   
  • Du har i visse tilfælde ret til at få slettet nogle af dine persondata.  
  • Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine persondata, så at vi kun opbevarer dine personoplysninger i en given periode.  
  • Du har ret til såkaldt dataportabilitet af de persondata, du har afgivet til os, for så vidt angår de persondata, som vi har indsamlet på baggrund af dit samtykke, eller fordi vi skal bruge persondata til opfyldelse af en kontrakt med dig.
  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse imod vores behandling af dine persondata på baggrund af årsager og forhold, der vedrører din særlige situation. 
  • Såfremt vi har indhentet dit samtykke til en del af vores behandling af dine persondata, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke, hvorefter persondata indsamlet på baggrund af dit samtykke vil blive slettet.  
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, skal du henvende dig til EASYNET. Vi bestræber os på at gøre alt for at imødekomme dine ønsker vedrørende vores behandling af persondata. Hvis du på trods heraf ønsker at klage, kan dette ske til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).
 
8.5 DATABEHANDLERAFTALE
Vi tilbyder KUNDEN vores normale databehandleraftale, som foreskriver hvorledes EASYNET skal forholde os i forhold til de persondata, som KUNDEN behandler via KUNDENS løsning. 

KOMMUNIKATION

 
Ved accept af denne abonnementsaftale indgår KUNDEN et kundeforhold med EASYNET. Dermed accepterer KUNDEN at modtage kommunikation fra EASYNET i forhold til KUNDENS løsning, generelle informationer og specifikke informationer om de ydelser, som EASYNET leverer eller kan levere til KUNDEN. 
 
Til det formål indsamler og behandler vi navn og e-mail adresse på de brugere hos KUNDEN, som skal modtage informationer fra EASYNET. 

VÆRNETING OG LOVVALG

 
Enhver tvist der udspringer af nærværende aftale skal afgøres efter dansk ret, og tvisten er underlagt retten i Horsens som første retsinstans.

VERSION

 
Denne udgave af “Generelle abonnementsbetingelser for Umbraco CMS” er version 1.0.
 
Senest opdateret 9. maj 2018.