Webbureau med kant og holdning
DIGITAL STRATEGI   VÆRKTØJER   KUNDER   OM WEBBUREAUET   KONTAKT

Boremaskinen eller hullet?

Succes på nettet skabes ikke af de flotteste løsninger, store kampagner eller den nyeste teknologi.
Succesen skabes, når I forstår de problemer eller opgaver, som I skal hjælpe jeres kunder med at løse.

 
 

Ikke endnu et nyt website.

For omkring 10 år siden så det digitale landskab helt anderledes ud, end det gør idag. Ingen smartphones. Ingen Facebook. Ingen Youtube. Ingen cloud services. Ingen LinkedIN. Ingen iPads. Begrænset internetadgang fra mobiltelefonen. Dengang handlede tilstedeværelsen online næsten udelukkende om websitet, som brugerne besøgte fra en computerskærm.

I dag er det digitale landskab i den grad forandret og det er ikke tilstrækkeligt at lave endnu et nyt website, hvis man som virksomhed vil udnytte de digitale muligheder optimalt.

Det kræver en strategisk tilgang, hvis man skal navigere i det digitale landskab. En gennemtænkt digital strategi sætter fokus på værdiskabelse: At gøre produktet og forretningen stærkere. Jeres digitale indsats skal tilføre værdi til kundens oplevelse og køb.

Vi arbejder ud fra en model, hvor der skal træffes 5 vigtige strategiske valg. Når de er truffet er jeres digitale strategi på plads og dermed en guide for, hvilke digitale platforme og taktiske værktøjer I med fordel kan benytte.

HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
Hvis du vil vide mere om vores tilgang til at udvikle jeres digitale strategi, så jeres investering i  digitale platforme og taktiske værktøjer bliver alle pengene værd, så book et uforpligtende møde med os.

 

INGEN REVOLUTION

Grundlæggende er den digitale udvikling kommet snigende og er kommet bag på de fleste af os. Der har ikke været en revolution, men derimod en evolution, der betyder, at e-handel, hurtigt internet, mobilt internet, smartphones, tablets og sociale medier i dag er lige så naturlige som at slukke tørsten med vand.


Problemet mange steder er, at man har reageret på udviklingen med taktiske tiltag. Virksomheden skal have en Facebook side. Vi skal med på e-handelsvognen. Vi må have os en app. Vi skal til tops på Google. De enkelte tiltag er isoleret betragtet gode nok, men de er typisk ikke styret af en overordnet digital strategi, der sætter dagsordenen for, hvordan jeres virksomhed skaber værdi på de digitale platforme.

FOKUS PÅ FORRETNINGSMÅL

Nettet har i den grad fejlet som reklamemedie, hvor man har forsøgt at overføre gamle modeller og tilgange fra offline verdenen. Det betyder også, at mål som besøgstal, tidsforbrug på siden, engagement og involvering INTET har at gøre med en strategisk tilgang. Besøg på hjemmesiden er ikke forretning. Facebook fans er ikke forretning.

Det nye fyrtårn hedder forretningsmål, som er meget simple: Forretningsmål er ALTID en kombination af at tjene eller spare penge i forhold til nye eller eksisterende kunder.

Vi kan tilbyde en række taktiske værktøjer, som kan realisere jeres digitale strategi. Dem kan du læse mere om her.

Men vi starter med jeres digitale strategi - ta’ et uforpligtende møde med os og kom godt i gang med det strategiske arbejde. 

BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE

SÅDAN ARBEJDER VI

Det er utopisk at tro, at selv det dygtigste digitale bureau upfront kan diske op med en færdig digital strategi, der skaber den nødvendige værdiskabelse og dermed succes. Et vellykket strategisk arbejde kræver indsigt og viden om jeres forretning, jeres marked og ikke mindst jeres kunder.

Derfor er det mere reglen end undtagelsen, at vi

  • sidder et par dage hos jer fysisk og taler med jeres medarbejdere
  • er med til et salgsmøde
  • tager en uformel snak med både eksisterende og potentielle kunder

Men er det ikke en bekostelig måde at arbejde på? Her må svaret klart være NEJ. Det er dyrt at udvikle løsninger baseret på mavefornemmelser og det-tror-vi-nok-holdninger.

Få en uforpligtende præsentation af vores strategiske tilgang og input til, hvordan vi kunne arbejde med den digitale strategi i netop jeres virksomhed.

Send en mail til Claus Rønnow på claus@easynet.dk og lad os mødes.