Webbureau med kant og holdning
DIGITAL STRATEGI   VÆRKTØJER   KUNDER   OM WEBBUREAUET   KONTAKT
« Tilbage / 25. september 2014

UMBRACO ELLER WORDPRESS?

Vi støder på mange virksomheder, der gerne vil benytte sig af et open source CMS som fundament for deres website. Valget står som oftest mellem Umbraco CMS og WordPress CMS. Men hvad er forskellen og hvad er det bedste valg?

LIDT BAGGRUND

Fundamentet for artiklens sammenligning af de to systemer er et bredt udsnit af anmeldelser og anbefalinger fra professionelle webbureauer i både Europa og USA, som tilbyder begge platforme til deres kunder. Det giver i vores øjne den mest retfærdige sammenligning af de to systemer.

Kendetegnende for alle de anmeldelser og anbefalinger, der ligger til grund for denne artikel, er at de samme fordele, ulemper og generelle anbefalinger går igen. Måske med små nuance forskelle.
 

OM WORDPRESS

WordPress er det mest udbredte system på internettet. Omkring hver femte website i verden er baseret på WordPress platformen. Den primære årsag til den store udbredelse er, at WordPress er nem at installere og komme i gang med. Også uden programmeringsmæssige kundskaber.

Samtidig er WordPress meget velegnet til at styre blogs, som også har været kraftigt medvirkende til den store udbredelse af systemet verden over.

Kendetegnende for WordPress platformen er:

  1. Velegnet til små websites og blogs, hvor både kompleksiteten og funktionaliteten ligger på et lavt niveau.
      

  2. Bygger i høj grad på færdige skabeloner og plug-ins. Hvis man derfor indarbejder et plug-in på websitet, så er man afhængig af, at udvikleren af plug-in’et også sørger for at holde det ajour og opdateret.
      

  3. Systemet har som alle andre online systemer sikkerhedsmæssige udfordringer. Den store udbredelse gør dog, at WordPress systemer er mere udsatte for angreb. Man kan sikre sig mod de fleste angreb, men det kræver, at man konstant sørger for at holde sine skabeloner og plug-ins opdaterede.
      

  4. Meget nemt at anvende, hvis man ikke selv kan programmere.
      

  5. I udgangspunktet er siderne i en WordPress løsning ét stort, redigerbart område. Det gør det vanskeligt at håndtere listevisninger, oversigter og andre lignende visninger, hvor man skal stille elementer op på en overskuelig måde.
      

  6. Wordpress håndterer indhold på to forskellige måder - som posts og som sider. For at arbejde med andre indholdsområder skal man installere plug-ins eller i gang med programmeringen. Alt indhold skal styres på den side, hvor indholdet står. Det kan give frustrationer ved lidt større websites, hvor det samme indhold eksempelvis optræder flere steder (medarbejderoversigt, nyhedsoversigt, produktlistning m.v.).
      

  7. Styringen af menuen på websitet fungerer på den måde, at man opretter et “item”, som kræver vedligeholdelse i et separat plug-in i forhold til at styre rækkefølgen, håndtere forskelle mellem menuteksten og sidens overskrift m.v.
      

  8. Jo flere plugins man installerer på WordPress platformen, jo langsommere afvikles systemet som helhed. Det har betydning for de besøgende på siden, men også for søgerobotterne fra fx. Google, som tillægger hastighed værdi, når de rangerer websites.
      

  9. WordPress er i udgangspunktet et værktøj til blogs. Sekundært et CMS. Derfor er CMS motoren ikke stå stærk i WordPress sammenlignet med andre systemer, som primært er bygget som CMS platforme.

 
OM UMBRACO

Umbraco er et open source CMS, der kan håndtere både små og meget komplekse webløsninger.

Kendetegende for Umbraco CMS platformen er:

  1. Umbraco giver fuld kontrol over opsætningen og kan derfor implementere skræddersyede løsninger.
      

  2. Umbraco har en række indbyggede funktioner, herunder sikkerhedsforanstaltninger, som ikke gør det så sårbart som WordPress i forhold til udnyttelse af sikkerhedshuller.
      

  3. Umbraco tilbyder en fleksibel håndtering af indhold på websitet, da man som udvikler kan tilpasse indholdsområderne efter behov. Det gør det muligt at arbejde med dynamisk genereret indhold, som eksempelvis skabes med udgangspunkt i rådata fra en database.
      

  4. Meget fleksible muligheder for sidespecifikke tilpasninger af de vigtige META-data til søgerobotterne.
      

  5. Umbraco bygger på samme logiske træ-struktur i menuen som Windows Stifinder. hvilket gør det nemt at finde rundt i selv komplekse løsninger. Samtidig er de designmæssige rammer mere fastlåste, hvilket gør det lettere for redaktører at koncentrere sig om at producere indhold på websitet uden at bekymre sig om, hvorvidt designet skrider.   
      

  6. Umbraco kræver mere programmeringsmæssig forståelse og indsigt, og kan ikke anbefales som en gør-det-selv løsning.
      

  7. Umbraco kan bygges op, så man giver redaktører på websitet præcist den grad af frihed, som man ønsker.
      

  8. Med Umbraco er alle plug-ins i langt højere grad tilpasset og implementeret af udvikleren, hvilket giver en større sammenhæng og sikkerhed i forhold til at indarbejde en række tredjeparts plug-ins.
     

  9. En af de største fordele ved Umbraco CMS som helhed skal findes i den simple brugergrænseflade, hvor man kan fylde indhold på siderne uden at skulle bekymre sig om designmæssige aspekter.


SAMMENLIGNING.

Herunder har vi opsummeret de væsentligste forskelle mellem de to systemer:
  

UMBRACO

 

WORDPRESS

  • Individuelle websites tilpasset efter behov

 
  • Mange gratis standardtemplates

  • Passer til alle websites - især dem over 50 sider

 
  • Passer primært til mindre websites og blogs

  • Bedst til websites med behov for sikkerhed (fx. extranet eller intranet)

 
  • Fint til offentligt tilgængelige websites, hvor behovet for sikkerhed ikke er et issue

  • Ideelt til unikke og tilpassede webdesigns

 
  • Bedst til standardskabeloner baseret på foruddefinerede designtemaer

  • Godt til flere administratorer og flere sprog

 
  • Godt til få administratorer

  • Windows / MSSQL hosting

 
  • Unix / MySQL hosting
  • Redaktører kan fokusere på indhold i forbindelse med opdateringer. Design og indhold er adskilte størrelser.
 
  • Redaktører skal også gøre sig designmæssige overvejelser i forbindelse med opdateringer. Design og indhold hænger tættere sammen.
  • Kræver kendskab til programmering at sætte op
 
  • Kræver minimalt kendskab til programmering

  • Kan skaleres til selv store løsninger
 
  • Bliver vanskelig at håndtere ved store løsninger



HVAD MENER VI?

I bund og grund handler det først om at definere projektet i forhold til struktur, funktionalitet, integrationsbehov m.v. Man bør også overveje fremtidige tilføjelser og sætte nogle ord på, hvor projektet kunne bevæge sig hen. På den baggrund bør valget af CMS platform træffes.

Begge løsninger er open source platforme med et stort netværk af udviklere, som bidrager og videreudvikler platformene på en række områder.

WordPress er et unikt og brugervenligt system, som man bør vælge til simple websites eller blogs, som aldrig skal være andet og mere end det.

Umbraco er en solid og kompleks motor, som kan styre både små og komplekse løsninger, hvor der er behov for, at redaktørerne kan koncentrere sig om det rene indhold. 

Har du spørgsmål til artiklen, så kontakt Claus Rønnow på claus@easynet.dk eller ring til os på 70250370. Hvis du ikke allerede er tilmeldt QUOTE, så er det ikke for sent. QUOTE er vores samling af artikler som denne og en række andre tips, analyser og gode råd direkte i din indbakke 6-8 gange om året.

TILMELD DIG QUOTE LIGE HER >>
 

 

 

Vil du have mere af samme skuffe?

Hvis du ikke allerede er tilmeldte QUOTE, så gør det her. Så får du viden, indsigt, holdninger, tips og fakta om internettet direkte i din indbakke 4-6 gange om året:


TILMELD MIG